|
|
![]() |
|
|
GAVIALEN- Tilbage på bredden Det der engang var den mest succesfulde dyrebeskyttelsesprogrammer i Indien i årtier, har nu taget en drejning til det værre. Det, at gavialen er en specialist i valget af leveområde (kun dybe floder) og valget af bytte (kun fisk), begrænser gavialens muligheder for at overleve i de truede, marginale områder den har tilbage. Den kunne før i tiden findes i stort set alle flodsystemer i den nordlige del af Indien, Pakistan og Irrawady i Myanmar. I dag kan den kun findes i et par enkelte beskyttede områder delt af flere hundrede kilometer. I Indien er det National Chambal Sanctuary der har den største population af gavialer. (Ca. 90 % af alle vildtlevende gavialer) fulgt af Katerniaghat Wildlife Sanctuary og Son Wildlife Sanctuary. Der lever et par enkelte individer i Rapti- og Narayani floderne i Nepal. Populationen i hele verden tæller nu KUN 220 AVLSDYGTIGE VOKSNE GAVIALER! Gavialen er nu uddød i Pakistan, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Gavialen bliver truet af mange forskellige problemer og nedenfor er en opsummering af problemerne, der er nødt til at blive taget op for at ændre denne nedtur. GAVIALEN ER 10 GANGE MERE TRUET END TIGEREN!!! Chambal parken: I 30 år har Chambal parken været det største og vigtigste bevarelsesprojekt, med mindre fokus på andre floder med gavialer. Der er et rygte om Chambal, der går på at der er lovløse kaldet Dacoits i området hvilket har beskyttet området i et par årtier. Da Dacoits overgav sig og blev socialiserede overtog forskellige mafia grupper området for at udnytte det med grusgravning, fiskeri og skildpaddefangst i det beskyttede område Der er meget lidt kontrol fra myndighederne i Chambal området og derfor også meget lidt kontrol af områdets parkbetjente. Der er TOTAL MANGEL PÅ POLITISK VILJE i de højere kredse regeringen og det er en af de største trusler mod gavialen i dag. Fiskeri er en dobbelt trussel mod gavialen. Det fjerner gavialens fødegrundlag og fiskernes net er en dødsfælde, fordi gavialerne bliver viklet ind i dem når de søger føde, og hvis de ikke bliver reddet i tide drukner de. Fiskerne er ikke glade for gavialerne fordi de ser dem som en trussel mod deres levebrød. Når fiskerne møder en gavial der er viklet ind i deres net, hugger de ofte bare gavialens snude af med deres macheter. Selvom gavialen så er befriet vil den langsomt dø af sult. Kadavere af gavialer uden snuder bliver jævnligt skyllet op på bredderne af floderne. Mange af gavialernes sandbanker bliver i sæsonen brugt til at avle agurker af bønderne. Det berøver gavialerne deres livsvigtige sol- og redepladser. Vandet bliver pumpet væk fra floden for at vande markerne omkring floden, hvilket gør floden lavvandet i de kritiske sommermåneder. Gavialen kan ikke overleve uden de dybere dele af floderne. Sand og grus som bruges til de store byggeprojekter i store byer som Delhi og Agra, bliver udgravet fra flodbredderne. Kombinationen af tungt maskineri, mange mennesker og ødelæggelser af flodbredderne giver yderligere mangel på sol- og redepladser til gavialerne. Indfangning af skildpadder er en ulovlig beskæftigelse, som stort set ikke bliver slået ned på. Skildpadderne bliver fanget med langliner med op til 1000 kroge på, som fanger store som små blødskjoldsskildpadder såvel som mindre gavialer. Det er ikke første gang gavialen er tæt på udryddelse. Tilbage i 1970’erne var der mindre end 200 vilde gavialer tilbage i verden da det meget kendte PROJEKT KROKODILLE startede. En af måderne at vende nedgangen på, var da man begyndte at indsamle, udklække og opfodre ungerne og så genudsætte dem når ungerne er kommet over det kritiske stadie. Dette system var så succesfuldt at det blev betragtet som et af verdens bedste bevarelsesprogrammer i verden. Desværre blev der næsten intet gjort for at få de lokale myndigheder til at være interesseret i og beskytte leveområderne for gavialerne. I dag ser vi desværre resultatet af denne dårlige fredningsstrategi. Katerniaghat Wildlife Sanctuary: Denne naturpark ligger i det smukke område for foden af Himalaya bjergene ved grænsen mellem Indien og Nepal. Der lever ca. 60 gavialer som trues af ulovligt fiskeri og konstante forstyrrelser fra mennesker og landbrugsdyr. Populationen i Nepal er på under 50 dyr som er truet af dæmningsbyggeri, tab af leveområder, intensivt fiskeri, indsamling af æg og dyr til traditionel medicin af de indfødte jægere. Hvad kan gøres for at vende tendensen?
Hvad kan du gøre for at hjælpe? Arbejde med staten for at få dem til at genstarte beskyttelsesprogrammer og flere resurser til gavial- og naturbeskyttelse, plus uddannelse og overvågning af tusinde kilometer af leveområder kræver en stor sum penge. Du kan hjælpe ved at donere penge direkte i vores sparebøsse, købe en af de små plys krokodiller og få taget et polaroidbillede som er doneret til formålet af Krokodille Zoo, som i forvejen har doneret 20.000,- kr. Alle pengene vil gå ubeskåret direkte til Gharial Multi-Task Force som har udgangspunkt i Madras Crocodile Bank. Gharial Multi-task Force er en gruppe af krokodille specialister som udelukkende arbejder med at beskytte gavialen og derved også de andre dyr som lever i de samme områder. Madras Crocodile Bank er en international gen-bank for krokodiller med 2500 krokodiller fordelt på 14 arter. Madras Crocodile Bank har administreret og opereret utallige bevaringsprojekter rundt omkring i Indien og bliver betragtet som den førende herpetologiske institution i Indien. Direktøren er vicepræsident for Crocodile Specialist Group i Asien og grundlæggeren af Madras Crocodile Bank er æresmedlem i styregruppen for Crocodile Specialist Group.
Choose your language
Copyright 2007 Gavial.de. Alle Rechte vorbehalten. |